Dette års muligheder
Denne liste opdateres løbende med arrangementer, hvor vi bruger sommereanvelister sammen med en lille beskrivelse af arrangementet.
Tilmelding kan ske på denne side.
Forventede arrangementer i 2010
Listen er kun foreløbig og ret til ændringer forbeholdes!
| Kursus i Århus 28. juni – 3. juli |
Et kursus, der giver dig hjælp til at fortælle om din tro. Kurset indeholder både teoretisk viden og praktik. Kurset er primært målrettet 15 – 18 årige, men alle kan deltage. Kurset er gratis. |
| Kursus på Haderup 1. – 6. august |
Kurset giver dig hjælp til at fortælle om din tro på samme måde som kurset i Århus. Undervisningen foregår på Haderup Bibelcamping, hvor der vil være stillet campingvogne til rådighed til overnatning. Lukket for flere tilmeldinger! |
| Roskilde Festival 27. juni – 1. juli |
I hjertet af Roskilde i ugen op til festivalen begynder, er der gode muligheder for at fortælle folk om Jesus. Vi har været der en del år, og der er rigtig mange gengangere blandt de besøgende. Du skal være over 18 år eller have deltaget på et af vore kurser, før du kan være med i Roskilde. |
| Gammelbro Camping 5. – 16. juli |
Gammelbro Camping er Danmarks største campingplads, og her har vi næsten 14 dage, hvor vi får lov at fortælle om Jesus til børn, teenagere, unge og voksne. En stor oplevelse som rigtig mange sommerevangelister er blevet bidt af og vender tilbage år efter år. Du skal helst være over 20 år, før du kan være med på Gammelbro (undtagelsesvis har vi sommerevangelister med, der er 18 – 19 år – kontakt os eventuelt og få en snak om det). |
| Open by night i Rønde 22. juli |
Indre Mission i Rønde er efterhånden blevet godt etableret som et fast element i Røndes Open By Night. Der er masser af aktiviteter for børnene, og imens er der gode muligheder for at få en snak om tro og kristendom med forældrene. |
| Klostermærken 13. – 15. august |
Vi er i Løgumkloster – lige midt på markedet – hvor vi har mulighed for at få en snak med de forbipasserende om kristendom. Du skal være over 18 år eller have deltaget på et af vore kurser, før du kan være med på Klostermærken. |
| Teltmøder i Hjørring 23. - 29. august |
For 2. år arrangeres teltmøder i Hjørring. Lige i udkanten af et stort beboelsesområde står teltet, og der er god trafik forbi. |
| Hammel Marked 3. – 5. september |
Et lokalt marked i Hammel ved Århus, der faktisk ikke er så lille endda. Vi bruger normalt kun 2 sommerevangelister i Hammel, så du skal være hurtig for at være med. Du skal være over 18 år eller have deltaget på et af vore kurser, før du kan være med på Hammel Marked. Erfarne sommerevangelister er at foretrække, da du vil komme til Hammel uden en medarbejder ved Cafébussen. |